Rensning af tagrender
Rensning af tagrender på alle typer tage og bygninger. Vi renser tagrender for både private, virksomheder, ejerforeninger, offentlige institutioner og andelsforeninger.
Professionel rensning af tagrender
Bedste service & resultater
Hos Thygesen Tagrenderens har vi mange års erfaring med rensning af tagrender.
Vores udstyr gør, at vi kan komme ind alle steder og op til 20 meters højde – uden brug af lift.
Vi rydder op efter os og du får fuld dokumentation for udført arbejde.
Kontakt os i dag for et uforpligtende tilbud.
Op til 6. sal
Vi udfører rensning og støvsugning af tagrender i op til 6. sals højde fra jorden.
Kvalitet helt i top
Vi bruger markedets bedste udstyr og har branchens bedste medarbejdere.
Fotodokumentation
Vi har kameraudstyr og sender altid før/efter billeder af vores arbejde, så du har dokumentation for veludført arbejde.
Hvorfor skal man have renset tagrender?
Rensning af tagrender er noget man foretager for at sikre, at vandet har frit gennemløb gennem hele systemet – fra tagrenden, gennem nedløbsrøret og ud i kloaksystemet.
Kan vandet ikke komme igennem systemet, vil det ophobe sig i tagrenden. Når den er fuld, vil det selvfølgelig løbe over, og ofte tage visne blade og andet snavs med sig.
Det kan være irriterende, da vand og skidt derved sjasker ned på husejere eller tilfældigt forbipasserende.
Det helt store problem er dog, at det kan løbe ned af murværk og ophobe sig i fundament og andre bygningsdele.
Forsikringen dækker ikke
Vandskader som er opstået pga. manglende rensning af tagrender, bliver som oftest ikke dækket af forsikringen.
Hvis en vandskade skyldes, at man har ladet står til imens tagrenderne er blevet helt stoppet til, står man derfor med problemet selv.
Grunden er, at rensning af tagrender bliver betragtet som en del af de helt basale områder, som alle husejere eller ejendomsadministratorer har pligt til at tage sig af – på linje med at lukke vinduerne.
Problemet er bare, at langt de fleste slet ikke er opmærksomme på, om tagrender eller nedløbsrør og brønde er stoppede på samme måde, som man er opmærksom på, om vinduerne er lukkede.
Men det er altså mindst ligeså vigtigt.
Det kan derfor være en god ide, at have en fast liste med punkter, som man tjekker jævnligt.
Det kan for eksempel være:
- Tjek at vandet har fri passage gennem tagrender og nedløbsrør. Kig især efter visne blade og andet skidt.
- Gennemgå alle husets brønde og afløb – især om efteråret, når bladene er faldet af træerne.
- Rens nedløbsbrøndenes sandfang for blade, sand og småsten hvert år, så brønden ikke stopper til.
- Har du problemer med dine afløb, som almindelig vedligeholdelse ikke løser, så få dit system gennemgået af en autoriseret kloakmester.
- Har du problemer med stoppede tagrender, så bestil tid til få foretaget rensning af tagrender af en professionel.
I tilfælde af kraftig regn eller skybrud, kan disse relativt små tiltag gøre en stor forskel i forhold til at undgå vandskade.
Stoppede tagrender kan give vandskader
Hele formålet med tagrender og nedløbsrør er netop at sikre, at dette ikke sker. Og grunden er, at vandet ellers kan give vandskader på bygningen.
Det kan for eksempel være ved, at træ i døre, vinduer og karme nedbrydes, men det kan også være ved, at frostsprængninger ødelægge fuger og murværk om vinteren, eller ved at fugtophobninger i fundament og mur giver grobund for skimmel.
Det kan i værste fald medføre, at det ikke er muligt at opholde sig i bygningen på grund af sundhedsfare – hvilket hurtigt kan blive en meget dyr omgang.
Og problemerne kan faktisk opstå ret hurtigt.
Særligt om efteråret, når træerne smider bladene og efterårsstorme med store nedbørsmængder indtræffer jævnligt, kan det gå stærkt.
Bladene stopper tagrender og nedløbsrør, og store mængder vand har frit lejde til at trænge ind i bygninger. Og det kan ske fra den ene dag til den anden – uden at man lægger mærke til det.
Er det nødvendigt at rense tagrender i 5. sals højde?
Ja! Mange tror desværre og fejlagtigt, at der ikke samles skidt i tagrenderne i den højde.
Men det gør der faktisk.
I løbet af året løber puds og mørtel fra undertaget ned og lægger sig i tagrenden ligesom mos, ting som kan være faldet ud fra et vindue o lign kan ligge og blokere for, at vandet frit kan passere ned i nedløbsrøret og ledes korrekt væk fra bygningen.
En anden ting, som vi oplever hvert år, er, at raketter og andet fyrværkeri er årsag til mange tilstoppede tagrender.
Tagrender og nedløbsrør bør derfor som minimum inspiceres og eventuelt renses én gang årligt i etagebyggeri for at undgå eventuelle vandskader.
Tilmeld dig en abonnementsordning på rensning af tagrender
Vil du være 100% fri for at bekymre dig om tagrender og nedløbsrør, kan du tilmelde dig en abonnementsordning på rensning af tagrender.
Så kommer vi forbi 1-2 gange årligt, alt efter aftale, og sikrer at alle tagrender og nedløbsrør er fuldstændig rensede og klar til store regnskyl.
Vi sender desuden fotodokumentation, så du har garanti for, at arbejdet er udført ordentligt og som du kan fremvise til forsikring eller andre.
Du er altid velkommen til at kontakte os og få et gratis og uforpligtende tilbud.
Mød vores team
Det er os du møder og vi er ikke tilfredse med vores arbejde, før du er det.
David Thygesen
Tagrenderenser/Ejer
Kacper
Tagrenderenser førstemand
Lukas
Tagrenderenser
Sandy
Sekretær/bogholder