Nem guide til tagrenderens

Sådan renser du dine tagrender

Vidste du, at taget på en almindelig villa årligt modtager omkring 100 tons vand i form af regn og sne?

Det er store mængder, som kræver, at din tagrende kan lede vandet ned til kloakken. Det kan den ikke, hvis den er fyldt med blade og andet skidt, der gennem tiden falder ned i den. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at rense din tagrende – og lige nu er faktisk det bedste tidspunkt på året til at rense tagrender.

David Thygesen

Ejer og stifter af Thygesen Tagrenderens.

Fang David på telefon:

+45 60 69 58 60

Hvad sker der, hvis jeg ikke renser min tagrende?

Din tagrendes vigtigste job er at lede regnvandet ned til kloakken. Hvis det ikke lykkes, kan du risikere fugtskader såsom svamp og råd i f.eks. sternbrædder. De store mængder vand, som kan samle sig på jorden i stedet for i tagrenderne, kan også føre til fugtproblemer i kælderen.

Hvis vandet løber ned af muren, fordi der ikke er plads i tagrenden, kan du tilmed risikere frostsprængninger. Dette kan ske, hvis dine mursten er meget våde, når vinterens kolde vejr rammer.

Når du ikke at få renset din tagrende, inden frostvejret for alvor rammer, kan du også risikere, at vandet fryser til is og derved sprænger tagrenden.

Med andre ord: Det er vigtigt at rense dine tagrender!

Hvornår skal jeg rense tagrenden?

Der findes forskellige anbefalinger til, hvornår – og hvor ofte – du skal rense dine tagrender.
David Thygesen, som ejer Thygesen Tagrenderens, fortæller:

Vi anbefaler som udgangspunkt, at du renser dine tagrender to gange om året. Det vigtigste tidspunkt er dog sent efterår eller tidlig vinter, når bladene er faldet af træerne. På den måde er dine tagrender godt klædt på til at modstå de kommende mængder regn og sne.

Hvad skal jeg bruge?

Når du skal rense din tagrende, er det vigtigt, at du har de rette redskaber. Dem kan du finde på grafikken herunder.

Sådan gør du

Når du har redskaberne i orden, er du klar til at gå i gang med at rense tagrenden med disse fire nemme trin – og et godt tip til forebyggelse til næste gang.

1. Fjern blade og skidt

Start med at fjerne blade, grene og lignende fra tagrenden – enten med din hånd eller din (evt. hjemmelavede) skovl. Det er også her, du med fordel kan tage teleskopstangen i brug. Når du står på en stige, må du kun række en armslængde ud fra stigen for at kunne nå, og det kan hurtigt blive til mange ture op og ned, når hele tagrenden skal renses. Med en teleskopstang kan du sætte din skovl fast på enden af stangen og skubbe skidtet længere ned ad tagrenden. På den måde mindsker du antallet af gange, du skal op og ned ad stigen, og du sparer dermed på både tid og kræfter.

2. Saml blade og grene i din spand

Det skidt, du løbende fjerner fra din tagrende, fylder du ned i din spand. Sørg for at tømme din spand en gang imellem undervejs, da den hurtigt kan blive tung at stå med.

3. Rens efter med børste eller svamp

Når du har fjernet skidtet med en skovl eller dine hænder, vil der som regel stadig være noget tilbage, som du ikke kan få med op. Her kan du i stedet bruge en børste til at få de sidste småting samlet sammen og børstet ned i din spand.

4. Rens efter med vand

Når du har fjernet alt skidtet fra tagrenden, er det en god idé at rense efter med vand. Her kan du enten bruge en fugtig svamp, som du renser med, eller du kan spule tagrenden grundigt med haveslangen. Her er det vigtigt at sikre dig, at vandet løber frit igennem nedløbsrøret og videre ned i afløbsbrønden.

Forebyg til næste rensning

Synes du, det er irriterende og tidskrævende at rense tagrender? Det forstår vi godt. Heldigvis kan den rette forebyggelse gøre meget, så der ikke er lige så meget at rense næste gang.

Tagrendenet

Hvis du gerne vil sikre dig, at din tagrende ikke bliver fyldt op med blade, kan du bruge et tagrendenet. Et tagrendenet lader vandet passere frit, men holder blade, grene og andet skidt ude fra tagrenden, så du ikke skal bruge tid og energi på at fjerne det selv.
Vi anbefaler dog stadig, at du tjekker din tagrende 1-2 gange om året for at sikre dig, at nettet stadig sidder, som det skal.

Tagrendenet kan fås i de fleste byggemarkeder.

Så er der vist bare tilbage at ønske god arbejdslyst!

Se hvordan vi arbejder

I videoen nedenfor kan du se præcis hvordan støvsugningen af en dine tagrender fungerer i praksis. Støvsugeren er ikke en almindelig støvsuger, som du kender det hjemmefra, men er særligt egnet til, at kunne håndtere store mængder ophobninger af nedfald i tagrenderne. Vi kan rense tagrender på flere forskellige måder, ved hjælp af vores tagrendestøvsuger. Yderligere er vi fuldt udstyret til, at kunne komme godt op i højden – faktisk i hele 19 meters højde. Det gør vi ved , at sammenkoble vores carbonstænger, så vi kan udføre vores arbejde helt i top. Vi kan således nå helt op selvom du i dit hjem har flere etager eller der er tale om et større boligkompleks.

Ring og hør nærmere om hvad vi kan gøre for dig, eller skriv til os for et godt tilbud. Vi håndterer både opgaver hos ejerforeninger, andelsforeninger, offentlige instanser og private.